Chico

VelkommenTekstboks:                   Chico Historie.

I efteråret 2013 måtte vi desværre aflive vores rigtige dejlige elitehund Tobber,
på grund af den uhelbredelige ryg sygdom "Spondylose. 
Det var og er stadig stort savn, og ganske uforståelig at en hund på knap 7 år, ret pludselig fik så store smerter, at ikke engang de stærkeste piller kunne hjælpe.

Der gik ca. en måned før vi kunne få talt sammen, om at anskaffe os en anden hund.

Tenna tog kontakt med et internat, der havde en 4 mdr. gammel Irsk Sætter, 
som de sagde, var en rigtig dejlig hund. 
For mit vedkommende, var det ikke sagen, men nu hvor stemningen for en anden hund var til stede, gik det hurtigt.

Jeg havde allerede været på internettet og set på hvilke opdrættere, der havde hvalpe til salg.
 
Den 6 december dagen efter kæmpestormen, foreslog jeg, at vi skulle køre til Grinsted, 
for at se på nogle Golden Retriever hvalpe.

Tenna havde ikke lige lyst til at køre den lange vej, så jeg bestemte mig for at køre turen alene.
Med en stor transportkasse fyldt med tæpper og et trådnet i toppen, 
kørte jeg lidt over middag, i det smukkeste solskinsvejr sydpå.

Da jeg passerede Ejner Bavnehøj stormede det, som det havde gjort dagen før.
Da jeg nåede de små veje omkring Grindsted, kørte jeg ind i en lille snestorm.

Ved femtiden fandt jeg frem til Susanne Knudsen, hvis kennel Lillemosegaard lå et stykke ude på landet.
I kullet var der 3 flotte hanner ud af fem tilbage, de var født den 4 oktober 2013. 

Forældrene præsenterede sig dårligt, moderen var lidt mærket, af at have opfostret 11 hvalpe. Faderen var nyvasket, fordi han skulle på udstilling om søndagen.

De 2 af hvalpene, var nogle store bamser, men et dejligt udstillingshoved. 
Da jeg løftede dem op, faldt de begge i søvn . Da jeg ikke skulle bruge dem til udstilling , men til træning i DcH og fasmilliehund, ville vi gerne have en hund med lidt mere gov i.

Jeg spurte "hvor er den tredje hund"? Susanne svarede " den løber ude i den indhegnede gård, den er noget mindre og ikke til at styrer".

Ja sagde med det samme ja til den lille spilopmager, som umiddelbart ikke havde lyst til at blive  fanget. 
Da vi endelig fik hvalpen fanget, faldt jeg pladask for den. Jeg var helt sikker på, det var da lige den hel rigtige DcH. og familiehund.

Turen hjem, gik nogenlunde. Hvalpen faldt efter lidt piven, hurtig i søvn. 
På grund af det dårlige vejr, kørte vi forkert, det var meningen at vi skulle kører på motorvejen mod Horsens, men på skiltene stod der pludselig Herning. Da jeg kendte vejen til Herning godt, forsatte dertil videre over Viborg  og Hobro.
Det var meningen at vi skulle lave et par ophold på vejen hjem, men fordi hvalpen sov som en sten, kørte vi turen i det dårlige vejr, uden ophold.  

En forventningsfuld fru Hansen, ventede spændt på det lille vidunder.
Tenna foreslog den skulle hedde Chico, efter vores foregående hund.

          Til  Hjemmesiden

Siggoddag